Øl, mad, sol og hygge på Tangkrogen

Så har første hold af hjælpende hænder været i aktion ved dette års Marselisløb.

Anders (JSH), Mathias (2.div. herrer), Peter (motion), René (JSH/DSD), Lars (JSH/DSH), Tamo (træner, motion) og Janni (2. div damer) troppede torsdag morgen kl. 9 op ved Tangkrogen, friske og veludhvilede og klar til at stille hegn op.

Men ak, tiderne har ændret sig, og hegnene bliver nu stillet snorlige op af firmaet Mars. Så de hårdtarbejdende volleyspillere kastede sig istedet over en Føtex-special bestående af rundstykker og Dagmartærte suppleret med kaffe og te.

Men lidt skulle de da lave, så der blev stillet borde og bænke op (i to omgange, da der ikke lige var helt styr på, hvor de egentlig skulle stå), der blev slået telt op, kridtet baner op og væltet sodavandsflasker på stribe.

Men der var skam også tid (masser af tid) til en god frokost, masser af snak og en enkelt øl.

Alt i alt en dejlig sommerdag ved Tangkrogen, hvor der vist ikke var nogen der gik derfra med overbelasningsskader.

2 Replies to “Øl, mad, sol og hygge på Tangkrogen”

  1. nåhååå sejt! Ser mega hyggeligt ud! Fedt at I har billeder der fra. Der er nu noget over plastikbestik:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.