H1 sejrede i Ry

Endnu en gang var 1900’s førsteherre på tur, og denne gang var det Ry der stod for tur.

Målet for kampen var at spille efter konceptet, og uanset hvem der stod på den anden side, holde os koncentreret hele kampen.

Første sæt var 1900s, og med godt koncentreret spil kom 1900 foran fra start og holdte føringen helt til slut. Da der nu var to hævere og to diagonaler med, havde coach en plan om at lave dobbelt udskiftninger, så vi havde flere angrebsmuligheder, og nogen ville mene en højere blok. Udskiftningerne blev foretaget fra første sæt, og selvom det skabte en smule forvirring, så det ud som om det virkede efter hensigten, og uden de store problemer og udfald faldt første sæt ud til 1900s fordel 25-19.

I andet sæt fik 1900 gang i centerspillet og det gav en del ekstra at trække på i angrebet. Ry fulgte lidt bedre med, men til sidst trak 1900 fra og vandt igen 25-19.

Og så blev 1900 ramt af tredje sæts forbandelsen, sløset spil og aftaler der ikke blev holdt, gjorde at Ry blev inviteret med ind i kampen, og vandt tredje sæt 26-24.

Nu var følelsen af deja vú fra Hjerm komplet, og med et fjerde sæt der lignede tredje blev spillerne mere nervøse. Men bagud 21-17 samlede anføreren holdet på midten til en hurtig hey-ho, og derfra stod der 1900 på resten og fjerde sæt blev vundet 25-23 og dermed kampen 3-1

I omklædningsrummet blev Stefan (el capitán) kåret til kampens spiller, for at levere solidt spil, og for at tage sin anførerrolle seriøst, og få samlet holdet i de dårlige perioder. Derfor skal Stefan medbringe kage til første hjemmekamp mod Esbjerg.

udekamp mod Ry 1.sæt from Martin Jensen on Vimeo.

Udekamp mod Ry 2.sæt from Martin Jensen on Vimeo.

udekamp mod Ry 3.sæt from Martin Jensen on Vimeo.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.