Sejr ude i det vilde vest

Årets første kamp skulle spilles i det vestlige Danmark, så langt ude at villaer og gårde er de eneste
bygninger, der findes. Dog havde de i Hjerm fået opført en ganske udmærket hal til dagens arrangement.

Til kampen har vi i fællesskab fokus på at sætte blokken rigtigt, stå rigtigt i forsvaret og få god højde på
vores modtagninger og forsvar.

Startopstillingen er Anders, Jens Christian, Peter, Martin, Kasper og Mathias, libero er Jess

1.sæt starter tæt og vi følges ad indtil midten af sættet, hvor vi trækker fra med godt servepres kombineret
med blok/forsvar, hvorefter sættet bliver kørt sikkert hjem med 25-20.

2.sæt er fuldstændigt 1900s. Servepresset bliver holdt og blok/forsvaret arbejder godt sammen, der bliver
skiftet lidt ind og ud, men det påvirker ikke rytmen og sættet bliver vundet med 25-14.

Til 3.sæt laver Hjerm om på opstillingen, de sætter deres farligste angriber ud på diagonalen (måske så han
slipper for at stå overfor kæmpe blokken fra hæver og diagonal på 1900s hold), men han får gang i armen
og det giver fornyet tro til Hjerm. De får deres modtagninger til at fungere og deres sideout kører godt.
Allerede fra starten af sættet er de klart foran og det holder de sættet ud. Derfor tabes sættet 16-25.

I 4.sæt forsætter tendensen fra 3.sæt og Hjerm slår igen et stort hul fra sættes start, men vi kommer i gang
med vores spil igen sidst i sættet, vi får igen fokus på vores aftaler, og det giver et positivt resultat. Det er
dog for sent og sættet tabes 23-25.

Hjerm satser i 5.sæt på at knække os fra start af og starter med deres to bedste spillere fremme ved nettet,
de kommer på denne måde også godt fra start og fører 6-3 da Troels går ned for at serve. De to er nu tilbage
ovre på den anden side af nettet, og det udnytter vi. Et godt servepres fra Troels og sikkert blok/forsvar gør
at vi kommer på 9-6 inden servestimen ender. På det tidspunkt er vi ovenpå og vinder sættet sikkert med
15-8.

Kampens spiller bliver Jess på liberopladsen. Han holder et godt modtagningsniveau hvor han fylder meget
og han får taget godt fra i forsvaret. Han skal derfor medbringe kage til den næste kamp i Ry.

1.del af kamp mod Hjerm 26/9 from Martin Jensen on Vimeo.

2.del af kamp mod Hjerm 26/9 from Martin Jensen on Vimeo.

20100926141826 (4) from Martin Jensen on Vimeo.

2 Replies to “Sejr ude i det vilde vest”

  1. Jeg er enig med Janni! Kage.. hvad er det for noget. Troede det var forskellen på herre- og damehold: Vi har kage med, og I har bajere med ikke meget “vilde vest” over det… Men hep-hey for jeres sejr! Vil det sige at Jacob nu har en 100% sejr-statistik?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.