Sikker sejr i kampen om førstepladsen

Så nåede vi kampen om første pladsen, der denne gang skulle finde sted i Funder. Indtil i går var Funder og 1900 de to eneste ubesejrede hold i rækken, og vi gik til kamp i tro om at en stor udfordring var i vente. Det blev ikke mindre spændende af, at den ellers så faste hæver Camilla var ude med en lettere skade, og Janni kun har trænet hæver i få uger.

Første sæt startede da også lettere skidt, og vi kom hurtigt bagud. Ro på banen og sikkert spil førte dog til at Funder blev hentet ved 15-15 og sættet gik til 1900.

Andet sæt mindede en del om første, selv om vi skulle længere bagud, inden vi atter fik hentet Funder og et sæt mere hjem.

Tredje sæt bød på en del udskiftninger, men på trods af nervøsitet på trænerbænken blev sættet spillet hjem, og Funder må se sig henvist til andenpladsen – både på sæt og point.

1900s spillere leverede solidt spil uden for mange fejl, og det var ikke til at se, at en ny hæver havde overtaget pladsen. Især vores blokadespil var af høj klasse gennem hele kampen, og ikke mindst derfor blev Chris kampens spiller, mens resten af stemmerne blev jævnt fordelt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.