Stram op!

Der er rigtig mange forskellige folk, der sidder sekretærer til vores hjemmekampe – og tak for det.

Men vi har i den seneste tid konstateret, at alt for mange ikke kender alle sekretærernes arbejdsopgaver. For eksempel sker det stort set hver hjemmeweekend, at der er sekretærer der ikke er klar til tiden, og at minimum en kamp ikke bliver indtelefoneret til Infosport. Denne weekend er to kampe ikke blevet indtelefoneret, og en er ikke blevet indtelefoneret rigtigt.

Derfor vil vi lige endnu engang ridse op, hvad det vil sige at sidde sekretær til en hjemmekamp.

Sekretærens arbejdsopgaver:
Skal man sidde sekretær til den første kamp på dagen, skal man møde 45 min før kampstart, idet nettet og dommerstol skal være sat op senest 30 min før kampstart. Husk også at sætte bord og stole op til de to, der skal vende points og føre kampskema under kampen.

Har der været en kamp inden, så net, borde og stole er på plads, skal man møde op senest 30 minutter før kampstart, så man har tid til at udfylde kampskemaet med alle navnene, så det er klar til at holdene kan underskrive det i forbindelse med lodtrænkning ca. 15 min før kampstart.

Er man sekretær til dagens sidste kamp skal man, når sidste fløjt lyder, pakke nettet ned, låse boldene inde igen og flytte borde og stole på plads. Det tager lige lidt tid, så husk at man som sekretær ikke kan booke en anden aftale lige efter slutfløjtet, da oprydningen er en del af tjansen.

Efter kampen ringes resultatet ind til Infosport, der ligger en vejledning og et nummer i skabet i hallen. Ellers kan du se en vejledning her – her kan du også printe et telefonbilag ud, som du kan udfylde og som gør det nemmere at indtelefonere uden fejl…

Alle kampe skal indtelefoneres (undagen serie 1) og det er vigtigt at få det gjort rigtigt, så stillingen kan rettes på Infosport.

Til sidst skal sekretærerne sørge for, at kampskema og holdseddel samles med dem fra de andre kampe i en konvolut og sendes til forbundet (konvolutter ligger i skabene).

Er du i tvivl om noget, så spørg!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.