Nyt fra bestyrelsen

Sekretærvejledninger

Der ligger nu 4 stk. sekretærvejledninger/vejledning ti Infosport i vores skab. De fleste af dem ligger inde i pointtavlerne, så man automatisk får dem med, når man skal sidde sekretær – sørg gerne for at de kommer derind og ligge igen, når I er færdige.

Lån af bolde

Der er kommet numre på alle boldene, og inden længe vil der komme til at hænge et skema i skabet, som man skal udfylde, når man låner bolde af klubben (fx til Nytårsstævne eller Tønder-Cup). Her skal man skrive på, hvilke bolde man låner (fx nr. 1, 7 og 15), hvornår man har lånt dem, og hvornår man har afleveret dem tilbage igen.

Tiltaget kommer fordi, vi oplever at mange bolde forsvinder, fx manglede der rigtig mange bolde lige efter nytår, hvor folk havde været til nytårsstævne. Og har du bolde liggende derhjemme, så skynd dig at få dem afleveret.

Dommere

Det kniber stadig meget med at få folk til at tage dommertjanser. Vi vil meget gerne opfordre til, at flere melder sig på banen. Hvis man ikke synes, man er rutineret nok til at tage en 1. dommer-tjans, så anbefaler vi, at man tager nogle 2. dommertjanser, så man får lidt mere rutine. For dømmer man slet ikke, glemmer man det, og så får man aldrig gang i dommergerningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.