Er du skabstræner?

Den indeværende sæson er endnu ikke slut, men allerede nu er bestyrelsen i gang med at planlægge næste sæson. Vi må desværre snart sige farvel til flere af vores fantastiske trænere, og vi søger derfor lige nu nye aspiranter, der kan løfte arven. Det gælder både herre- og damehold på flere niveauer.

Forudsætningerne: Du behøver hverken at have trænererfaring eller spille på divisionsplan, det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde sammen med et hold og hjælpe det til at blive bedre. Klubben tilbyder både trænerkurser og supervision, hvis du ønsker det. I det hele taget vil bestyrelsen gøre alt for at hjælpe dig.

Kravene: Det forventes, at du i det omfang, det er muligt, er til stede til både træning og kampe..

Fordelene: Som træner spiller du kontingentfrit i klubben, og vi garanterer, at dit eget holds træning ligger i umiddelbar forlængelse af det hold du træner. Vi inviterer dig også til en VIP-fest med alt betalt i starten af sæsonen. Eventuelle udgifter godtgøres naturligvis.

Stadig i tvivl? Snak med Kasper Pedersen (2DH), der er træneransvarlig eller med en af de andre trænere og hør mere om, hvad tjansen indebærer. Hvis du derefter stadig er i tvivl, så meld dig som hjælpetræner og få lidt erfaring først.

Parat til at melde dig? Send en mail til Kasper på kaspergs@gmail.com eller ring til ham på 24469756

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.