D1: Fortuna Odense Volley Talent – Aarhus 1900 (2-3)

Vores fjerde kamp i sæsonen betød en tur ud af det jyske med destination i Odense. Her mødte vi en flok unge piger med et vældig pænt volleyspil. Med en god gejst og intensitet i opvarmning var vi klar til kampstart. Den gode opvarmning tog vi med på banen og spillede godt, hvilket resulterede i sæt-sejr til os på  25-17.

I andet sæt kom Odense-holdet lidt tættere på, men det gode spil og troen på at vinde endnu sæt gav pote, og vi vandt med cifrene 25-21.

De to første sæt var vundet, og vi skulle blot give den gas og lukke kampen i tredje sæt. Af en uforklarlig grund tabte vi tempoet og det flotte spil. Talentholdet satte fut under kedlerne og var klar over, at de skulle give den fuld skrue for at vinde denne kamp. Dette fik vi blandt andet at mærke via deres center, som pludselig indtog kampen med flotte, hurtige og hårde angreb, som vi ikke fik dæmmet op for i blokken. Yderligere meldte specielt én af deres kanter sig også ind kampen og ville lege med. Hun fik desværre i tredje og fjerde sæt lov til at vinde for mange bolde, og vi måtte se os slået i tredje sæt med 25-19.

I fjerde sæt stod det helt skidt til fra starten, og vi kom bagud med 8 point, og vi gjorde det meget svært for os selv at være på banen. Sættet endte med blot de triste 14 point til os. Sættet fortjener ikke flere ord!

Vi var BARE IKKE kørt til Odense for at spille mod de her unge piger og tabe, så vi hev os selv i nakkehårene og gik på banen med stor gejst og vilje til at vinde kampen i femte sæt. Vi kæmpede for boldene, hævninger lå til gode kantslag, hvilket blev udnyttet. Servepresset blev øget, og vi trak det længste strå, vandt femte sæt med 15-10. Med stor glæde kunne vi tage fra Odense med en sejr på 3-2.

Kampens spiller blev Gitte Vadsholt Pedersen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.