D2: DHV Odense II – Aarhus 1900: 2-3

Lørdag eftermiddag bød på sæsonens anden sejr til 2. division damer. Med cifrene 3-2 over DHV Odense II på udebane blev det til to point til den samlede stilling. Desværre førte sejren ikke til noget avancement, da holdet med en femsætter afgav ét point til holdet over i rækken – netop DHV Odense II.

I første sæt kommer 1900 godt fra start. Holdet formår at holde en mindre føring sættet igennem og vinder med cifrene 25-23. I andet sæt fortsætter 1900 overtaget. Centerspillerne lukker godt af i blokken, kantspillerne slår igennem på linjen, hæverne spilfordeler godt, der lægges et fint servepres og 1900 vinder 25-18.

Desværre fortsætter sejrsstimen fra de to første sæt langt fra i tredje og fjerde sæt. Især et stærkt servepres fra Odense fører i perioder til et kollektivt sammenbrud for 1900, der taber henholdsvis 16-25 og 21-25.

I femte sæt er det alt eller intet, og med fornyet energi og gejst lukker 1900 kampen med cifrene 15-8. Godt med en sejr, men ærgerligt den ikke var hjemme allerede efter tre sæt.

Efter sidste kamp før jul ligger D2 fortsat til nedrykning på en 8. plads i rækken. Holdet ser dog fortrøstningsfuldt frem mod anden del af sæsonen og tror ikke mindst på en 3-0 sejr over DHV Odense II, når de igen møder holdet – denne gang på hjemmebane.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.