Har du en træner i maven?

Kære 1900 volleyspiller

Går du og leger med tanken om at prøve kræfter som træner, eller har du lyst til at udvikle dig teknisk og taktisk? Så kunne det være nu, du tog chancen og meldte dig som træner for et af vores damehold. Klubben har brug for trænere, og vi håber derfor, at du vil overveje muligheden for selv at blive træner for et hold. Det vil være en stor hjælp for klubben, og som træner lærer du meget som volleyspiller, og du lærer nye spillere i 1900 at kende.

Som træner i 1900 slipper du for at betale kontingent og der udbetales trænerløn alt efter niveau. Oveni dette får du lov til at komme med til den eksklusive VIP-fest, hvor bestyrelsen sørger for mad og drikke.

I 1900 har vi holdene D4/intro (spiller som udgangspunkt ikke turneringskampe), D3 (jyllandsserie), D2 (2. division) og D1 (1. division). Trænerposterne på D1 er besat. Trænere til D2 er også så småt ved at være på plads, men stadig ikke endeligt.

Det er ikke et krav, at du har været på trænerkursus, men kurser tilbydes af bestyrelsen, som en hjælp til trænere. Nærmere info om dette kan du se på hjemmesiden www.1900volley.dk.

Har du spørgsmål eller andet, er du velkommen til at kontakte Dorte Toft på tlf. 24412810 eller på mail til toft.dorte@gmail.com.
Vi håber at høre fra dig.

Mvh.

Bestyrelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.