Sæsonafslutning

Kære spillere 🙂

Tusind tak for denne sæson, der officielt blev afsluttet i onsdags med Lagkageturnering og kåring af ”Årets spiller”, der i år gik til Dani Goffi med begrundelsen ALTID god energi, lyst til at lære fra sig og virkelig god inspiration til fælles torsdags træning. Med få dages varsel sprang hun også til som træner på en af vores kampdage og spredte igen god energi, virkelig godt mod og feedback. Hun gav mig energi som var med til at holde mit mod oppe når træner-situation mm. gjorde det svært på D4. Dani fortjener kåringen til årets spiller. Dani nomineres desuden også for hendes ekstra indsats som træner. Hvor hun har mødt tidligere eller i fritiden for at give ekstra viden ud til både spillere og trænere.

Sommertræning:
Nu går vi sommeren i møde, og det betyder at mange af jer skal til at spille i sandet i stedet, hvorfor hallen så småt lukker. For dem af jer, der lige skal have det sidste indendørs volleyball med, holder Mix-Motion Lagkageturnering hver onsdag fra 19.30-21.00 i Hal 1 i hele maj måned, hvor alle er velkomne.
Over sommeren er der desuden gennem samarbejde med ASV torsdagstræninger i hallen fra 17.30-19.30. Træningerne er for alle, der har lyst. Man tilmelder sig fra gang til gang på Facebook, og det koster en 10’er pr. gang. Bliv medlem af Facebook-gruppen “Indendørs Sommermix” på Facebook for mere information og tilmelding. www.facebook.com/groups/229…

Feedback på sæsonen:
Som noget nyt i år ønsker Bestyrelsen at få jeres feedback på sæsonen, så vi kan gøre Aarhus 1900 til en endnu bedre volleyballklub fremadrettet – derfor håber vi, at I vil svare på en kort survey via dette link: da.surveymonkey.com/r/F68XG5P

Træningstart:
Vi er allerede i fuld gang med at finde trænere til den kommende sæson, der startes op igen i midten af August. Så snart vi har den endelige dato og træningstider på plads, vil dette blive kommunikeret ud på diverse medier. De første par træningsgange bliver tryouts – vel mødt til disse!

Vi glæder os til at se jer igen! Rigtig god sommer!

De bedste hilsner
Bestyrelsen