Find dit hold
Hvis du er i tvivl om, hvilket hold der passer til dig, eller hvis du vil vide andet, er du selvfølgelig meget velkommen til at ringe til træneren eller til en fra bestyrelsen.
Aldrig spillet før?
Til mix-volley?
Lyst til at spille kampe?
Værd at vide
Træningstiderne…
…finder du under de enkelte holds side. De vil blive offentliggjort lige før sæsonstart og kan gå hen og blive ændret. Dog ligger det fast, at mix-motion er om onsdagen, og alle andre hold træner mandag og torsdag.
Træningsfaciliteterne…
…er byens bedste på Svømmestadion. Divisionsholdene træner desuden af og til på Katrinebjerg i det nordlige Århus. Du kan se billeder, læse om hallerne og se kort her.
Kontingentet…
…er afhængig af hvilket hold du vil spille på. Find dit holds side, og se hvor meget det koster for en sæson.
Udstyr…
…skal der selvfølgelig til. Men alt hvad du behøver er et par shorts, en t-shirt, gode indendørssko og et par knæbeskyttere. Der vil blive arrangeret fællesindkøb af knæbeskyttere kort efter sæsonstart.
Lidt om klubben
Århus 1900 Volley holder til i hjertet af Århus. Vi har hjemmebane på Svømmestadion på Ingerslevs Boulevard, hvor vi råder over to haller, en gammel og en ny, og gode, nye omklædningsfaciliteter. Vi er en klub med otte turneringshold og en stor flok glade motionsspillere. Vi er kendt for at være en meget social klub, hvor holdene kommer hinanden ved, og så holder vi byens bedste fester.
Alle giver en hånd med
Århus 1900 Volley er en klub, der er båret af dygtige, engagerede medlemmer, der altid er klar til at give en hånd med. Uden frivillige hænder – ingen klub! Så vi løfter i flok, når vi skal finde trænere til holdene, afvikle hjemmestævner, holde fester og være frivillige hjælpere til arrangementer i Århus. Vi hjælper blandt andet til Marselisløbet og VIGØR. Alle giver en hånd med og det er med til at gøre Århus 1900 Volleyball til en social og velfungerende klub.
