Står du og leder efter en ny volleyklub? I Aarhus 1900 Volleyball tilbyder vi en bred række af hold, så der er noget for enhver smag.

Find det hold, der passer til dig
Har du enten aldrig spillet før eller spillet lidt volleyball så er Dame 3 eller Herre 2 måske noget for dig. Dame 3 spiller i Jyllandsserien, mens Herre 2 spiller i Danmarksserien.

Har du erfaring med volleyball, så er der plads til dig på enten Dame 1 eller Dame 2 (Danmarksserien) eller Herre 1 (1. division). Holdene spiller kamp hver/hver anden weekend på skiftevis ude- og hjemmebane.

Er du mere til mix-volley, så skal du vælge Mix-Motion. Her trænes der én gang om ugen, og der deltages ikke fast i turneringer. Du har dog mulighed for at deltage i stævner i ny og næ. Typisk den sidste fredag i måneden.

Kom til prøvetræning

Du er mere end velkommen til at komme til prøvetræning – ring eller skriv blot en mail til det ønskede holds træner. Find kontaktinformationer på de enkelte holds sider.

Du er også velkommen til at tage kontakt til os via mail: pr@1900volley.dk

Du kan se vores medlemsbetingelser HER

Sæsonen løber hvert år fra august til maj.