For at sikre, at der er plads til alle interesserede spillere, har vi i Aarhus 1900 Volleyball opstillet følgende kriterier for kontingentpligtige medlemmer af klubben.

  • Efter deltagelse i 4 træningsgange eller tilknytning til et hold i mere end en måned (31 dage) forbeholder klubben sig ret til at opkræve kontingent for en ½ sæson.
  • Er man i den situation, hvor man ikke er blevet udtaget til ens ønskede hold, er man fritstillet til at forlade klubben. Vælger man at fortsætte på et andet hold, vil man blive opkrævet kontingent fra dette hold. Man er berettiget til yderligere 4 træningsgange (14 dage) prøvetræning med det pågældende hold inden man bliver kontingentpligtig.
  • Skader eller klubskifte efter overstående frist giver ikke kontingentfritagelse. Ved særlige omstændigheder kan der søges dispensation, evt. kontingentnedsættelse, ved skriftlig henvendelse til kasseren (kasseren@1900volley.dk).